Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Skovlund Andelsmejeri 1883 - 1933

LokalhistorierPosted by Niels Winther Thursday, March 01 2007 00:32:12


SKOVLUND ANDELSMEJERI
1883 - 1933

Blog Image
EN MØRK EFTERÅRSDAG i året 1882 stilede mændene fra Ansager nordre sogn deres gang mod Skovlund Skole.
Skolen lå dengang i stille ensomhed – der var ingen by dengang, der omkransede skolen. Kun ganske få år før var skolens legeplads overgroet lyng.
Noget nyt havde fanget interessen…. Det hed sig, at nu kunne bondesmør koste lige så meget som herregårdssmør – når man bragte mælken sammen og lod den behandle i fællesskab. Hidtil havde det bedste bondesmør ligget en tredjedel eller mere under herregårdssmørret. Selv om der var mange tvivlere med hensyn til muligheden for et sådant samarbejde, har det alle dage ligget således for de praktiske vestjyder, at når der var udsigt til at ”hole” noget, skulle de nok være med.


Hjedding Mejeri i Ølgod havde til trods for alle begyndervanskeligheder i sit første halve år bevist, at tanken om fælles drift var gennemførlig.
Der boede ved den tid på Skovlund Mark en husmand ved navn Ole Kristensen, der var bror til formanden for Hjedding Mejeri, gårdejer Niels Kristensen, Pedersborg. De to brødre drøftede nok mejeri hver gang de var sammen. Al denne mejerisnak endte med, at Ole Kristensen henvendte sig til den mest formående mand, vi havde i nord-sognet, den unge lærer Jens Kristensen, som i 3 år havde været lærer ved Skolen.


De to mænd blev enige om at sammenkalde beboerne til et møde og der drøfte mejerispørgsmålet. De fik formanden for Hjedding Mejeri, Niels Kristensen, Pedersborg, og bestyreren Stilling-Andersen, til at møde og give de fornødne oplysninger om organisationen og om hvorledes sagen skulle gribes bedst an. Som 16-årig deltog jeg i mødet på min mors vegne, og det er mit indtryk, at de to fremmede ikke greb forsamlingen i kraft af deres veltalenhed, men ved den jævne, forsigtige og ligefremme måde, de fremstillede sagen på – som noget nyt og til dels uprøvet. Det gjorde et godt indtryk og én realitet kunne de fremholde, nemlig at de havde opnået en smørpris, der fuldt ud stod på højde med herregårdssmørrets.


Mødet resulterede i, at der skulle forsøges en tegning af interessenter, og dersom der kunne nås en tegning af 400 køer, skulle der indkaldes til den stiftende generalforsamling.


Den 3. januar 1883 holdtes stiftende generalforsamling. Der var tegnet 75 andelshavere med godt 500 køer. Love vedtoges og som mejeriets første bestyrelse valgtes: lærer Jens Kristensen, husmand Ole Kristensen begge Skovlund, gårdejerne Jens Bertelsen, Mølbygård, Hans Knudsen, Lærkeholt og Søren P. Jensen, Ålling. Den førstnævnte blev formand og kasserer og var indehaver af bestillinge til 1908. DEt første Aar var Peder Ravn fra Hjels Bestyrer og hans løn var 400 kr. + Kost + Merpris for det, Smørret kostede over Grosserersocietetets Topnoterinng. Som Udtryknfor, hvor beskedne Lønningerne var den gang, skal det anføres, at første Undermejerist med 20 kr. maanedlig, anden undermejerist med 5 kr. maanedlig og Eleven med 25 kr. for et Aar. Husbestyrerinden fik 60 kr. for et år. Alle havde tillige kost og logi.


Det første regnskab, der omfattede 10 måneder og 18 dage, viser at der da behandledes i alt 1.287.168 pund mælk og omsætningen var 52.219 kr.

Til sammenligning anføres:

- - - - - - - - Mælkemæn. - - Omsætning
1888 – 89 - 2,188,015 - - - 81,000 kr.
1894 – 95 - 2,808,740 - - - 86,672 kr.
1899 – 00 - 3,174,057 - - -116,824 kr.
1904 – 05 - 4,441,590 - - -156,588 kr.
1908 – 09 - 5,017,688 - - -198,062 kr.
1914 - - - - -5,848,112 - - - 263,930 kr.
1919 - - - - -1,969,773 - - - 358,820 kr.
1924 - - - - -7,089,688 - - - 783,725 kr.
1932 - - - - 10,056,146 - - -385,754 kr.

Mejeriet begyndte med to Burmeister-centrifuger, der hver skummede 300 pund pr. time. Arbejdet i mejeriet var besværligt den gang. Kuskene satte vognene uden for mejeriet, og mælken skulle slæbes gennem dørene ind i mejeriet, vejes og løftes op i en beholder over centrifugen. Der fandtes ingen stigerør den gang, men mælk og fløde måtte transporteres ved håndkraft inde i mejeriet, og skummetmælken slæbes ud på vognene igen. Mælken stod på vognene natten over, og først dagen efter kom den tilbage til leverandøren, hvad bl.a. medførte, at den om vinteren kunne bundfryse i spandene. Om sommeren leveredes mælken to gange om dagen.


Den 1. maj 1884 overtog daværende gårdejer N.P.Nielsen, Ålling bestyrerpladsen og var indehaver af stillingen til 1. november 1890. Efter at han i 1903 var flyttet til sin gård i Ålling, har han været medlem af mejeriets bestyrelse i 25 år.
Gårdejer Peter Kruse, Lærkeholt og gårdejer Rasmus Jensen, Ålling har begge siddet i bestyrelsen i over 25 år. Desuden har følgende haft sæde i bestyrelsen i kortere eller længere tid: gårdejerne Kornelius Thomsen, Hoddeskov, Bahne Kruse, Skovlund, Niels Guldager, Lund, Jens Albæk, Ålling,Jørgen Uhd, Uddegård, Bertel Mølby, Mølbygård (desuden revisor i 25 år), Bærtel Strebøl, Bondebo (desuden revisor i 30 år), Povl A.Mølby, Lærkeholt, Rasmus Rasmussen, Skovlund(fra 1907 formand og kasserer 1908 til 1933, Jørgen Haahr,Galtho, Jens Kristensen, Krongård, N.H.Guldager, Lund og Kr.P.H.Kristiansen, Lund.


Den nuværende bestyrelse består af: Peter Helth Hansen, Lund (formand), gårdejerne Jørgen Thomsen, Ålling, John Uhd, Uddegård, Thomas Thomsen, Tyndkjær og Niels Madsen Nielsen, Lærkeholt.
Der har således ikke ofte i de halvtreds år været personskifte indenfor mejeriets ledelse, og det er sikkert enestående i dansk mejerihistorie, at et mejeri gennem 50 år kun har haft to formænd. Dette viser en enestående trofasthed og et eksemplarisk sammenhold mellem leverandørerne.


I kortere tid har følgende været bestyrere på mejeriet: P.Iversen, Lindbjerggård, Kr. Bjerg, Trelde, Landbrugskandidat P.Nielsen, Skovlund, A.Møller, Spørring og endelig den nuværende bestyrer O.Olsen, der har forestået mejeriets drift siden 1. maj 1906.


Den 7.november 1897 kl. 4 om morgenen nedbrændte mejeriet til grunden. Hvorledes ilden opstod blev aldrig opklaret. Politimesteren undersøgte selv brandtomten og kom til det resultat, at ilden var opstået fra en revne i skorstenen. Men da han kom hen i skolen og dikterede dette til protokollen, protesterede lærer Kristensen mod denne hypotese. Og ved en ny grundig undersøgelse viste det sig også, at revnen kun forefandtes i pudslaget. Politimesteren dikterede derefter videre til protokollen ” men som dog ved en mere indgående undersøgelse viste sig ingen revne at være”.


Efter en del forhandlinger om at flytte mejeriet til en anden plads, vedtoges det at rydde grunden og opføre mejereiet på samme plads. Det opførtes fuldt monteret for 20.800 kr., men desværre med alt for lidt plads alle vegne, hvad der senere måtte bødes for.


I slutningen af februar 1898 var mejeriet atter i stand til at behandle mælken – i den siden branden forløbne tid, havde leverandørerne været henvist til at levere mælken til nabomejerierne.
6 leverandører fra Hoddeskov udtrådte af Skovlund og gik til Hodde Mejeri den 1.juni 1898.


Efterhånden som mælkemængden steg, blev forholdene i mejerilokalerne alt for små, og i 1911 foretoges der en betydelig udvidelse. Grunden, mejeriet lå på, var lejejord. Grunden var da også efterhånden blevet alt for lille, og samtidig med, at byen voksede, steg jordpriserne, hvorfor det besluttedes at købe grunden og samtidig yderligere et areal til brug ved udvidelser.

Blog Image
Mejeriet udvidedes nu ved at inddrage bestyrerboligen til mejerilokaler og bygge et nyt fritliggende beboelseshus til bestyreren. Mejeriet forsynedes med nye tidssvarende maskiner og apparater, en ny dampmaskine, kærneælter, køleanlæg og elektrisk lys.
I 1929 gik man atter til en udvidelse. Mælkemængden var nu omtrent fordoblet siden 1911, så det hele var atter for småt. Mejerilokalet byggedes sammen med beboelseshuset og det gav plads til gerberrum, syremælk, butik, et større kølerum, og kærnelokalet blev således udvidet, at der blev anskaffet en kærneælter mere. Over disse lokaler støbtes et stærkt jernbeton-loft, på hvilket der blev plads til to store jernbeholdere, som hver skulle rumme 20.000 kg syrnet mælk, og desuden en jernbeton-vandbeholder , der skulle rumme 15.000 kg. Der opførtes samtidigt et baghus, hvor der er bade-, vaske-, material-og brændselsrum og hønsehus samt hestestald. Ovenpå to værelser til undermejeristerne. Centralvarme blev indlagt både i mejeribstyrer-lejligheden og hos undermejeristerne.


Mejeriet begyndte at skumme med to centrifuger, der hver skummede 300 pund i timen. Nu står der to Titan-centrifuger, der hver skummer 10.000 pund i timen.


Der er nu 131 andelshavere mod 75 da mejeriet begyndte. Dette er hovedpunkterne i udviklingen på mejeriet i de forløbne 50 år.
Gårdejer Niels Ebbesen, Skovlund har leveret mælk til mejeriet gennem alle 50 år – vistnok et enestående tilfælde.

SKOVLUND ANDELSMEJERI har været et meget betydende led i den mægtige udvikling der er foregået i det svundne åremål indenfor Ansager nordre sogn. Omkring mejeriet er der nu samlet en by med kirke, skole, jernbanestation - en anselig by med mange næringsdrivende. Fra til dels hedeegn er landet nu forvandlet til frugtbare marker, der ligger smukt og skærmet mod vinden af plantninger ved gårde og skel.

Juni 1933 RASMUS RASMUSSEN


  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Tina Skovlund Pedersen Thursday, July 22 2010 18:01:53

Lidt sjovt at læse - min oldefar Ole Olsen var mejerist igennem mange år. Har ellers kun hørt om ham gennem min mor.

Er der nogle, der ved noget om ham eller hans familie

Posted by Allan Møller Rasmussen Sunday, July 18 2010 23:21:17

Findes der eventuelt en liste over ansatte gennem årene? Jeg søger specielt en mejerist ved navn Ernst Andersen tilbage i 1887. Hvis det findes, er jeg meget interesseret i at vide, hvor længe han var ansat.
Ernst Andersen blev udlagt som barnefar til min morfar.