Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Guldsmeden

LokalhistorierPosted by Niels Winther Sunday, February 25 2007 13:06:54

Agner Nielsen f.16.02.1912 i Skanderborg, og hustru Nanna Nielsen f. Vinge 01.10.1912 i Bork Blog Image

Agner Nielsen kom til Skovlund i 1938 som sælger og montør for Alfa Laval malkemaskiner, et produkt der var i rivende udvikling sidst i 30erne. Familien boede til leje i Hovedgaden 12. I 1941 købte han smedeforretningen i Borgergade 19-21 og drev her en blomstrende smedevirksomhed, indtil han solgte i 1985. I samarbejde med Ansager Dyrehospital udviklede han et operationsbord til brug for større dyr. Det medførte, at han senere fik en ordre fra Landbohøjskolen i København om levering af et tilsvarende bord. Agner Nielsen var en driftig erhvervsmand, som deltog ivrigt i byens og egnens mangeartede liv, såvel fagligt som kulturelt og han var stærkt opmærksom på byens udvikling og trivsel.

Nanna Nielsen var aktiv i forretningen i alle årene og tog ivrigt del i byens foreningsliv på mange fronter.

Der stod dyb respekt om Agner Nielsen som håndværker, men han havde også ord for at skrive store regninger,- for store synes mange på egnen – og det godmodige folkevid gav ham tilnavnet : Guldsmeden.

En landmand fra Lærkeholt sagde engang at han altid vendte hovedet den anden vej når han passerede smedien på Borgergade, han var bange for at komme til at hilse på smeden:- ”for han go´r nok ind og skrywer ee´t o æ regning”, var manden kommentar.

Kilde: Handel - håndværk. og selvstændig næringsdrift i Skovlund 1900 – 2000. Af Kaj Knudsen, Skovlund.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.