Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Skovlund Missionshus

LokalhistorierPosted by Niels Winther Thursday, March 08 2007 11:34:47

1905 - 2005

Skovlund Missionshus i 1oo år. Af Kaj Knudsen

Blog Image

Den 13. december har Skovlund Missionshus fødselsdag. I 2005 er det noget særligt: huset fylder 100 år. Så længe har det ligget der på hjørnet af Nygårdsvej og Svinget med den klassiske placering, som nabo til kroen og med udsigt til sognets kirke. Her har det været base for og har dannet ramme om et levende kirkeligt arbejde for og med alle generationer og med rige åndelige og fysiske gøremål og hensigter.

Forud for 90-årsdagen skrev Lis Nielsen, Kornvangen bl.a. ” Normalt fejrer man ikke de 90 år, men vi venter til 100. Derfor kan vi jo godt markere dagen med lidt ”ekstra” - og det gjorde man så ved - som så ofte før - at samles, for i bøn, sang og tale at mindes de svundne år.

Nu er det igen alvor, det gamle hus og dets historie skal fejres og i det følgende lader vi blik og tanker gå tilbage og vil blade lidt i fordoms skriftlige beretninger i protokoller, avisudklip, kildeskrifter og meget mere og lade dem fortælle historien så godt det er muligt.

De mange vandbærere
Ved gennemlæsning af det omfangsrige stof møder man et væld af navne. Navne på ældre og unge, som gennem årene har brugt tid, kræfter og indsigt i at få arbejdet i de mange dele af organisationen inden for IM i Skovlund til at udgøre et helt virke. Man kan vælge at nævne dem alle med fare for at glemme nogen. Man kan vælge at nævne nogle få med fare for at have undladt andre, der har gjort sig lige så fortjent til en omtale i historien. I det følgende er navne stort set undladt, fordi korpsånden, fællesskabet og resultaterne vel tæller mere end den enkeltes indsats. Vil man endelig vide noget om navne og enkeltpersoner så eksisterer kildematerialet stadigvæk på arkiverne.

Skovlund Missionshus i 75 år
Under denne overskrift fortalte Ejnar Kruse (1906-2003) forud for husets 75 års fødselsdag i 1980 følgende ” Ønsket om et missionshus i Skovlund var for det første afstanden til Ansager og at sognet mere og mere delte sig i tre; men den egentlige årsag var den indremissionske vækkelse, som begyndte i 1880erne her på egnen.

I 1878 fik sognet en ny sognepræst, H. M. Hoff (der var kun én kirke i sognet: Ansager). Han havde før sin tid i Ansager været hjælpepræst hos Vilhelm Beck. Hans forkyndelse samlede flere og flere om søndagen, og især forstod han at samle de unge, ikke mindst sine konfirmander. I 1884 startede han en ynglinge- og pigeforening, som det hed dengang. Den talte en tid næsten 200 medlemmer.

I 1887 tilmeldte den sig til KFUM og K i Danmark. Ved starten tog han en personlig samtale med hver enkelt. En sådan aften formede sig som en bibeltime, lidt oplæsning og sang. De unge lærte nye sange, ikke alene åndelige sange - det var det mest - men også andre sange.

Hans kone var dygtig til at spille klaver, og hun var med i det hele. Bagefter fik de kaffe og én brun kage til.

Præsten opmuntrede de unge til at tage på højskole.

2. Stiftende møde hos Poul Mølby
I 1886 rejste pastor Hoff til Vallensbæk. Efter ham kom M. C. Madsen og han gik i Hoffs fodspor. Hans forkyndelse var endnu mere kraftig : om synd og nåde, omvendelse og tro. Det resulterede i en stor vækkelse i slutningen af 1880erne. I 1890 var der 200 medlemmer i M og K og mange af dem var fra Skovlund.

Ved århundredskiftet blev ønsket om et missionshus i Skovlund fremsat. I 1904 startede en indsamling, som indbragte ca. 3900 kr. I januar 1905 mødtes man til generalforsamling hos Poul Mølby (Adelvej 5) . Det vedtoges at gå i gang med byggeriet, og der blev valgt en bestyrelse. Den kom til at bestå af sognepræsten som formand det første år. Som næstformand valgtes Martin Knudsen, Lærkehøjgaard, endvidere valgtes Andreas Kristiansen, Lund, Niels Pedersen, Lund, Theodor Markussen, Skovlund, Hans Jessen Kristensen, Skovlund og Peter Kruse, Lærkeholt.

Huset blev bygget i sommeren 1905 med en lejlighed i den ene ende. For huslejen skulle lejeren passe huset. Det blev indviet den 13. december 1905 og de indsamlede 3900 kr. slog til.

Som formænd i de første 75 år virkede: Martin Knudsen fra 1906 - 1926. Horsbøl Lauridsen fra 1926 - 1946. Anders Dalgaard fra 1946 – 1970. I 75året: Elvin Jepsen fra 1970 - 1981.

Han afløstes af Peder Kruse fra 1981-1987. Peter Mølgaard 1987 -1989. Lis Nielsen fra 1989 - 1996 og fra 1996 har Anders Bang Pedersen haft formandsbestillingen.

Ikke alene høre ordet…
Huset er blevet flittigt benyttet til møder for både indre- og ydre missionsforedrag, basarer samtalemøder, vinterlejre og fester af forskellig art - og ikke mindst af KFUM og K. Der har været tider, hvor de benyttede huset tre gange om ugen, men så godt som alle aftener er der blevet sluttet med andagt.

Salmedigteren siger det sådan: ” Gud, lad os leve af dit ord, som dagligt brød på denne jord”. På salens bagvæg stod der malet disse ord: ”Salige er de, som hører guds ord og bevarer det”.

De mindede os om, at vi ikke alene skulle høre det, men prøve på at tage imod det og gøre derefter. Sætningen står der ikke længere - væggen blev tapetseret efter besættelsen, men vi vil prøve at huske på dem”.

Så vidt Ejnar Kruses beretning, - kort, men fyldig .

God festaften ved missionshusets 75-årsdag
Asta Kiilerich f. Lauridsen beretter fra fødselsdagsfesten den 11. december 1980, at der var mødt så mange op, at alt var optaget ved de pyntede borde. Formanden Elvin Jepsen bød velkommen til alle og til aftenens taler, generalsekretær i IM Verner Andersen, Fredericia. Det blev en virkelig god aften, hvor der veksledes mellem tale og sang. Mange tog ordet for at mindes tiden der var gået.

3.

En sang forfattet af Bente Jepsen til lejligheden blev sunget på melodi til:

Nu takker alle Gud.

Vi samlet er til fest
for huset her at ære
velkommen kære gæst,
vi ønsker du skal være.
Guds ord som givet er
til dagligt brød på jord,
det skal og lyde her
som i de mange år.


Vor gud vi takker dig
for huset som blev givet,
før os fandt slægter vej,
og mange her fandt livet.
Her taltes livets ord
af lægmand og af præst.
Folk kom fra hus og gård,
vi møder og til fest.


Også den gamle kakkelovn og karbid lampen blev mindet…
En af festens ældste deltagere Stinne Pedersen, Lillely, der i tiden fra1918 - 1928 passede huset sammen med sin gamle mor mindedes, at de ikke altid var lige gode venner med husets kakkelovn. Den ville undertiden hellere ose og ryge end give varme fra sig så salen ofte måtte luftes godt ud inden folk indfandt sig.

Man havde dengang fire store petroleumslamper i den store sal, og det skete undertiden ved møder og fester, at disse måtte skrues enten op eller ned, så hendes mor, Marie Pedersen , måtte op på en stol for at ordne det fornødne. En tid var det småt med petroleum, så var man nødt til at bruge karbid til belysning. Der skulle så hældes en bestemt mængde karbid i en beholder udenfor huset, men dette brændte kun nogle timer. Derfor hændte det at en taler ved et stort DMS stævne måtte sige AMEN, før han havde tænkt sig.

Også med kaffe kneb det en overgang. Så gik man over til at koge chokolade til festerne. Den blev hældt op i store mælkejunger i køkkenet, når den var kogt. Man fik så dertil rugbrøds-snitter med margarine på.

Også flere af dem, der havde passet huset gennem tiden blev mindet, bl.a. Marie Nielsen fra Lærkeholt . I hendes tid blev huset overtaget af tyskerne. Hun ville dog ikke flytte derfra, men boede dør om dør med dem i længere tid.. De gjorde hende heller ikke fortræd. Stinne Pedersen mindedes i det hele taget dem der har boet i huset og som har passet det godt.

Hun ønskede at forsamlingen stående skulle synge ”Fædrenes tro…” idet hun mindede om det kristne fællesskab, som hun også havde oplevet i en kirke i Amerika, hvor hun havde fået lov til at vælge sangen. Hun udtalte et ønske for os og den kommende at vore fædres tro ”dybt i vor sjæl skal evigt gro”.

4. Den store Vækkelse
Vækkelsen, der gik over sognet i 1880erne - som ovenfor omtalt af Ejnar Kruse - beskrives også af pastor M. C. Madsen, præst i Ansager 1884 - 1890 i et skrift : ”Fra mindernes væld”, som han forfattede i sin tid som emeritus og boende i Skovlund. Dels blev han opfordret til at beskrive vækkelsen af folk fra sognet og dels kom en lignende henvendelse fra pastor Asschenfeldt-Hansen, Gjern, der gerne ville udgive et værk om de stærke vækkelser i flere sogne i landet. ” Under disse omstændigheder har jeg ikke turdet sige nej, da jeg nok skønner, at sådanne minder om Herrens store gerninger rundt i vort folk kan have sin store betydning for hans riges sag”, skriver pastor Madsen.

”Fra mindernes væld” findes i privat eje hos en del familier i sognet og på arkiverne i Ansager og Skovlund. Andre brudstykker fra skriftet end de nedenstående er bragt i Ølgod Museums årbog fra 1999.

Pastor Madsen fortæller i sin beretning om den rige udvikling på så kort tid i Ansager sogn og nævner at der var stor forskel på nord- og østsognet . ”Førstnævnte var i høj grad sidstnævnte overlegent både i timelig og åndelig henseende, og for at øge og udvikle forståelsen der, indførte jeg eftermiddags gudstjenester i skolen i Stenderup hver søndag, og den åndelige berigelse betog dem mere og mere ” skriver han.

”Fra slutningen af 1860erne begyndte man at holde missionsmøder hos Maren og Jens Mølby på Mølbygaard, som stillede deres stuehus til fri afbenyttelse og gæstfrit hjem for Guds folk, efter at de begge i 1869 var bleven omvendt”, fortæller pastor Madsen og beretter videre at en missionær ønskede at holde et møde i Ansager sogn, - det var endnu mens pastor Hoff var præst. Det fik han lov til at holde på Mølbygaard. Et møde som blev den egentlige start på den store vækkelsesperiode. Senere blev der holdt møder i sognets skoler, men ønsket om et forsamlingssted blev stærkere og endte med at man i 1888 indsamlede 6000 kr. i Ansager og fik bygget missionshuset ”Tabor”.

Tilslutningen til kirkegangen var ved at overstige alle muligheder for at forsamles. Det var ikke ukendt at der til almindelige søndags gudstjenester var op mod 500 kirkegængere i Ansager. Engang udbrød smed Hansen fra Mølby : ”a er ve o blyw klemt ihjel a al dem folk i æ kjerk”.

I 1889 indvilgede godsforvalteren på Nørholm i at kirkens ejer ville bekoste en tilbygning til kirken med to sidefløje med pulpiturer og kirken kunne nu - godt pakket - rumme omkring 650 kirkegængere.

Tiden gik og befolkningen voksede i tal og behovet for samlingssteder i de tre sogne groede med. I løbet af årene op til 1910 stod der tre missionshuse og tre kirker i de tre sogne, som siden har dannet ramme og samling om sognenes kirkelige arbejde.

Kvindeforeningen - basarer
En af de sikkert ældste foreninger i Ansager Sogn er nok D.M.S. s kvindeforening.

Hvor de første optegnelser skriver sig tilbage til 1889. I starten virkede foreningen som sygeplejeforening, hvor en familie kunne blive medlem desformedelst 1 - én krone - i kontingent om året og derved blive sikret sygehjælp af en sygeplejerske, som foreningen ansatte. Samtidig ydede foreningen kontant hjælp til familier, der var i trang. Det kunne være under sygdom eller i forbindelse med julen.

5.

Det anføres at en sygeplejerskes løn i 1906 var på 25 kr. om måneden + 4,5o kr. i kostpenge.

Hun måtte ikke modtage personlige gaver når hun var i arbejde. For den pleje en familie modtog skulle der betales 50-75 øre om dagen til foreningen. Var nogen ikke i stand til at betale kunne foreningen bevilge gratis hjælp.

Foreningen skaffede midler ved afholdelse af årlige basarer, hvoraf den første blev afholdt i 1890 og indbragte 497,40 kr. Af dette beløb blev der, hvert år, afsendt et lige stort beløb til Indre Mission, D.M.S. og Santalmissionen på ca. 45-50 kr. Resten blev anvendt i Kvindefor-eningens hjælpearbejde i sognet. Foreningen har virket optil nyere tid og de årlige basarer afholdes stadigvæk. Efter oprettelse af sygekasserne og det offentlige sociale netværk har Kvindeforeningens arbejde været mere rettet med bidrag til missionsarbejdet på forskellige fronter.

I foreningens vedtægter står at ”enhver kvinde i Ansager Sogn kan optages som medlem når 6 af bestyrelsen giver sit samtykke dertil ”. Det skal nævnes som et kuriosum, at nok var det en kvindeforening, men i § 8 står der: ”til sekretær og regnskabsfører kan foreningen antage en mand”. Kvindeforeningen var en frugt af vækkelsesbevægelsen i Ansager Sogn og således tilknyttet IM.

Mange andre aktiviteter har fyldt huset
Missionshusets ældste aktivitet - foruden I.M.s - er vel søndagsskolearbejdet, som begyndte længe før huset skød op. IM var endnu i sin vorden. Allerede i 1882 boede der et ægtepar, Mette og Hans E. Vilhelmsen på et lille sted, hvor nu Skovlund Kirke ligger. Pastor Hoff i Ansager, der havde fået gang i et børne- og ungdomsarbejde i Ansager, opfordrede MetteVilhelmsen til at indbyde børn i Skovlund til søndagsskole i det lille hjem. Det var før hun selv fik børn. Stuerne var små og møblerne få. Pastor Hoff lavede imidlertid små borde og bænke til Mette og her sad børnene så tæt pakket.

I 1888 er Skovlund Søndagsskole registreret i ”Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler”, der var stiftet 1883. Der kom mange børn i søndagsskolen og omkring 1890 flyttede den til den gamle skole (Hovedgaden 12). Da missionshuset senere blev bygget fik søndagsskolen sit naturlige tilhørssted her og har haft det så længe den har bestået som sådan. I nyere tid er søndagsskolen blevet til fredagsklubben og i 1998 kunne den fejre søndagsskolernes 110 års jubilæum. I Lund havde man egen søndagsskole og indtil nedlæggelsen af Lund Skole i 1962 blev der holdt søndagsskole der. Herefter kom børnene fra Lund skoledistrikt med i arbejdet i Skovlund.

KFUM
Arbejdet med de unge har fyldt meget i IM s arbejde og med missionshuset som ramme og base har arbejdet haft gode vilkår. KFUM i Skovlund blev stiftet den 20. januar 1910. Af medlems bogen fremgår at medlemstallet i mange år var konstant på omkring 40. Et halvt hundrede år senere var der omkring 30 medlemmer i foreningen og nedgangen fortsatte. Det afspejler udviklingen i samfundet i øvrigt. Med færre unge på landet fulgte foreningsafmatningen i mange sammenhænge, - en tendens som alle har måttet bøje sig for; men som således har ført til andre samarbejdsformer på tværs af holdninger. Det gælder bl.a. på idrætsområdet.

6.

KFUK i Skovlund blev stiftet den 8. februar 1910, altså en lille måned efter KFUM, men medlemstallet var betydelig højere hos kvinderne, der i flere år mønstrede over 50 medlemmer. Også her var medlemstallet vigende med årene.

Sangkor i KFUM og K
Allerede i 1920 oprettede de to foreninger et sangkor med pastor Bachevold, Skovlund som dirigent. Han rejste snart efter fra egnen og fra 1922 -1933 var førstelærer Johs. Poulsen Vad, Lund skole, korets dirigent. Herefter blev arbejdet henlagt og blev først genoptaget da Pastor J.J. Rossel kom til Skovlund som præst, han dirigerede koret indtil 1947. Deltager tallet svandt ind og man fandt ikke belæg for at fortsætte. På Skovlund sognearkiv opbevares korets dirigentstok, der er udført i sort ibenholt og belagt med elfenben. Det menes at Johs. Poulsen Vad fik stokken overrakt da han havde været dirigent i 10 år.

Husflidsforeningen
KFUM s Husflidsforening blev på mange måder banebrydende for den senere sløjdundervis-ning på Skovlund Skole. En nyoprettet afdeling under KFUM fik lov til at indrette et husflidslokale på skolens loft. KFUM anskaffede værktøj og høvlebænke, som skolen så måtte bruge i undervisning af børnene i skoletiden. Til gengæld sad husflidsfolkene gratis til leje på skolen. Foreningen fik et lån i Skovlund Andelskasse på 700 kr. - at afdrage i 10 år - til anskaffelse af diverse materialer.

Husflidsforeningen under KFUM så dagens lys på et møde, der blev afholdt på Skovlund Hotel den 4. oktober 1935. Her havde man indkaldt til et orienterende møde med kunstmaler Skov, Bramming som taler. Mødet resulterede i nedsættelse et udvalg, der hurtigt efter barslede med vedtægter og beslutning om at oprette foreningen under KFUM s ledelse.

Protokollen meler om at man underviste i 155 timer hver vinter. Deltagerantallet lå om- omkring 45 og endnu i 1960 meldtes der om ca. 35 deltagere. Vinterens arbejde sluttede altid med en udstilling af arbejdsresultaterne i hotellets sal. Der var kaffebord, taler og man sluttede med andagt.


Idræt og KFUM og K
KFUM og K s idrætsforening blev stiftet den 8. maj 1922. Dens formål lyder sådan: ”Foreningens formål er at samle de unge til god idræt ledet i kristelig ånd”. Videre i § 2 :” Al banden og usømmelig tale på idrætspladsen må ikke finde sted ”, - og endelig i § 3 : ”Der sluttes på øvelsesaftenen med andagt eller sang ”. I § 4 lød det: ” Al kamp såvel som al spil må ikke finde sted om søndagen ”. Denne § blev ændret i april 1945 til: ” foreningen kan ordne enkelte kampe og idrætsstævner om søndagen, uden for kirketiden i samråd med KFUM s ledelse”.

Foreningen beskæftigede sig fortrinsvis med fodbold. I 1931 oprettedes en gymnastikafdeling under KFUK s ledelse. Her varetog man gymnastikken og senere håndbold.

I forbindelse med oprettelsen i 1922 anskaffede man en fane, der nu befinder sig på Skovlund Sognearkiv til opbevaring. KFUM og K s idrætsafdelinger fungerede indtil 1987, hvor aktiviteterne blev overført til Skovlund Idrætsforening

7.

KFUM og K spejdere i Skovlund
Lørdag den 11. juni 1944 samledes repræsentanter for KFUK for at overveje oprettelse af et spejderarbejde i Skovlund. Allerede ugen efter samledes man igen for at aflægge spejderløfte og påbegynde arbejdet. Det ser ud til at man i første omgang begyndte med pigespejdere. Senere - i 1949 - kom også drengene med. Lokaleforholdene blev de første år klaret ved benyttelse af et tomt loftsrum på skolen.

Først i 1965 fik spejderne egne lokaler, idet man fik mulighed for at erhverve et areal på Nygårdsvej med et påstående tidligere hønsehus. Grunden, der var på 17oo m2, kostede 7300 kr. som man betalte med 23oo kr. kontant og resten lod sælger henstå til afdrag i ti år og med 6% i rente. Skødet er underskrevet d. 19. december 1965.

Senere er ”hønsehuset” omdannet og renoveret til et gedigent center for spejderne med masser af udfoldelsesmuligheder.

Spejderarbejdet har eksisteret siden og vist sig levedygtigt. Ved mange lejligheder er arbejdet gået i spand med forskellige arrangementer i missionshuset, hvis grundlag førte til oprettelse af KFUM og K spejderne i sognet.

Soldaterarbejdet
KFUM s soldatermission udfører et stort arbejde i Ansager-Skovlund området og er en del af bevægelsens virke. Der skaffes midler gennem indsamlinger og salg af lodsedler. Soldatermissionen driver omkring 25 soldaterhjem i Danmark. Midlerne hertil - ca. 20 mill. Kr. (1990) - skaffes hovedsagelig ad frivillig vej, og suppleret med offentlige midler. Støttekredsen : ” Soldatens venner” har omkring 25.000 medlemmer i alle aldre og fra alle grupper i samfundet. I missionskredsene landet over arbejdes der ihærdigt med indsamling af midler og støtte til soldaterhjemmene.

Huset
Det er Skovlund Missionshus det drejer sig om. Huset har nu stået i 1oo år og af ovenstående fremgår det - vel kun svagt, men alligevel - at huset og hvad det har været ramme om - har haft mange fornemme opgaver i de 100 år der er gået.

Selve huset - murstenene om man vil - har ikke skiftet ret meget udseende gennem tiden. Det er tilskødet Indre Mission i Danmark, men det passes og plejes og vedligeholdes af IM samfundet i Skovlund og det har medlemmerne gjort godt og med omhu. Huset mangler aldrig omsorg eller tilsyn.

Forud for dets 70 års fødselsdag skrev Asta Kiilerich: ” det ydre er ikke meget forandret, men indeni er der sket flere forbedringer”. Hun omtaler en større ombygning omkring 1957, hvor mange ”kloge” hoveder og ”ivrige” hænder i fællesskab gjorde store forbedringer mulig. ” Nu er det tid igen ”, skriver A.K. ” Efter 70 år trænges der til en opfriskning. Loftet skal sænkes. Der skal isoleres og vinduer skal tættes, så en eller anden ikke sidder og får en kold skulder af trækvinden, og der appelleres til frivillige hænder og deres medvirken ”. Eftertiden viste at de kom og bidrog. Også efter krigen, hvor tyskerne havde invaderet huset, trængtes til kyndige hænder og god vilje og de var der med det samme.

8.

Senest har huset igen fået nye vinduer og facaden fuget. I mange år har lejligheden stået uden beboer, men i en årrække har den fungeret som kirkegårdskontor, - en god udnyttelse af lokalet og en passende beliggenhed for brugerne, - så længe det varer.

Der er god grund til at ønske Skovlund Missionshus og dets brugere et stort Til lykke med de hundrede år. Der vil stadig være brug og behov for dets beståen og for det liv der på mange hånde vis udfoldes i huset og på dets præmisser.


Der sker altid noget

som Bente Jepsen beskrev det i endnu en sang forfattet til Missionshusets fødselsdagsfest for 25 år siden.

Melodi: Der er noget i luften…

Der sker altid noget
her i vores hjem,
og altid så gæstfrit
står døren på ”klem”.
Børn samles i Klynge
for sammen at synge
og høre Guds ord,
så gerne de hører.
om farvede børn rundt på jord.


Om vinteren holdes
der møder på rad,
og mennesker lytter
får åndelig mad,
der gerne vil høres,
men når det skal gøres,
så let er det ej.
Vi aldrig er færdig
nej, altid på vej.


I tiden som kommer
vi ser her et syn.
At mennesker strømmer
fra land og fra byen.
Vi her Gud vil ære,
han nær os vil være
i dagene frem.
Besøg os, o Herre,
ja, kom og velsign du vort hjem.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.