Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Min barndoms kirke

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, March 03 2007 19:29:54

Min barndoms kirke… af Karen Kristensen

Karen Kristensen, født 01.02.1892 som datter af Ane og Knud Kristensen, Lærkeholt (Tistrupvej 18). Var uddannet i hatte - og modebranchen og drev fra Borgergade 3 i Skovlund, hatteforretning og senere bog - og papirhandel indtil 1961. Karen Kristensen udstrålede personlighed og varme og venlighed. Hendes store viden og indsigt gjorde hende til en klog og vis kvinde, hvorom der stod stor respekt hos alle generationer. - I forbindelse med Skovlund Kirkes 70 års jubilæum i 1975, skrev den dengang 88 årrige Karen Kristensen om sin ”barndoms kirke” og sognets kirkelige liv, som det formede sig omkring hendes konfirmationsalder i 1906. (Kaj Knudsen)

” Når vi nu vil genkalde os noget af, hvad der skete, da vi fik kirke i Skovlund, så er det nærliggende også at se lidt på, hvordan vi havde det før, i tiden forud. I vort store sogn var der kun kirken i Ansager, men den var da også godt besøgt. Efter århundredskiftet begyndte man at stille krav om bedre kirkebetjening. Indbyggerantallet voksede overalt i sognet, og tanken om to kirker mere i sognet, - én i Stenderup og én i Skovlund - begyndte at tage form. Ansager kirke er som mange af de gamle kirker meget skøn, indvendig og udvendig. Den tilhørte jo stamhuset Nørholm, bærer dettes bomærke, en Trane på tårnet. Godset ejede i alt syv kirker, der alle kan kendes ved Tranen på kirketårnet.

Godset stod for disse kirkers vedligeholdelse. Ansager kirke er for længst gået over til selveje, og har gennem tiderne gennemgået flere udvidelser og restaureringer, men altid er den oprindelige stil og skønhed bleven bevaret. Kunstmaler Lauridsen Thomsen, Ansager, der var uddannet i kirkekunst gjorde der et meget værdifuldt arbejde. Hvor har de været heldige med den sidste store og nyafsluttede restaurering. Jeg har altid syntes at alterbilledet med Lazarus opvæk-kelse giver hele kirkerummet en tryghed og ro. Og prædikestolen med de smukke farverige træskærerarbejder i renæssance stil er dejlige. De tre gamle helgenbilleder, - træskærerarbejdet fra den katolske tid, som man knap nok ved, hvad forestiller og som Nationalmuseet har restaureret - vidner om tidløs tilbedelse. I ethvert gammelt kirkerum er der for mig en egen atmosfære, for det er jo en virkelighed, at her har utallige slægter søgt hen i glæde og i sorg og i tak, for at hente styrke til vandringen undervejs. Og tænk på kirkeklokkens klang. Vi kommer jo her ved livets begyndelse, og den sidste omsorg må også få her.


Ja, det var dejligt at komme i kirke i Ansager, vi kørte jo i fjedervogn sommer og vinter, ofte gik vi jo da. Og dette havde den fordel, at så tænkte man ikke så meget på polstrede kirkebænke,- en siddeplads var nok. Der var et godt fællesskab i kirken i det store sogn. Også degnen, lærer Petersen bidrog meget til at gøre gudstjenesten højtidelig, han sang med meget inderlighed og glæde, og imens gik han op og ned ad kirkegulvet. Men alt ændres jo som tiderne skifter, også en del af gudstjenestens form. - Tidligere var det ligesom mere farverig, skønt den tid var mere præget af ro og enkelhed. En del af præstens løn bestod i det såkaldte højtidsoffer.


Til jul og påske blev der sendt offersedler ud til hvert hjem i sognet, hvide sedler til præsten og røde til degnen. Mandens navn stod jo på seddelen og vi skolebørn skulle bringe dem ud. Så lagde folk en krone eller nogle små mønter i og juledag blev der lagt en pakke på alteret. Om ikke for andet, så skulle manden da helst til kirke på høj helligdagene for at ofre. Men juleaften var der ikke gudstjeneste, for der var jo ikke lys i kirken. Juleaften var alene hjemmets aften, ikke med gæster, udover, hvis børnene var hjemme på ferie.


Før bryllupper blev der tillyst fra prædikestolen, brud og brudgoms navne og bopæl blev nævnt,. men det er jo ikke så længe siden den skik er bortfaldet. Til bryllupper var der gene 8-10 brudepiger og brudesvende. De kom ind i kirken foran brudeparret. Disse, samt brudefolkene skulle også lægge mønter på alteret. Det hele var jo ganske interessant.


Ved barnedåb skulle mor og barn samt gudmoderen vente i våbenhuset mens vi sang den første salme. Derefter gik præsten ud til dem og læste nogle skrift ord til moderen. Så fulgtes de ad ind i kirken, men jeg tror ikke at dåben nogensinde foregik før efter prædikenen.


Det kunne jo godt være en kold affære at køre i åben fjedervogn om vinteren. Hvis man ville til alters skulle man meddele det til præsten eller degnen en dag i ugen før. Det kaldte man at blive tegnet til alters. Om søndagen skulle man komme til skriftemål, der begyndte ca. et kvarter før gudstjenesten. Præsten holdt en lille skriftetale og vi gik op til knæfaldet, hvor præsten læste skrift ordene. Senere, efter prædiken gik vi igen op til knæfaldet og det foregik på samme måde som det stadigvæk gør.


Konfirmationen var jo langt mere personlig end det bruges i dag. Det var ikke let med alle de skriftsteder og salmevers, men hvor var det af stor værdi senere. Konfirmandforberedelsen var jo samlet for hele sognet i Ansager. Vi gik jo derhen og vi skulle ikke i skole den dag. Jeg tror ikke, at vi tænkte på, at det kunne være anderledes, for det var da ellers en lang vej at gå om vinteren. Ingen af os ejede en cykel (1906). Jeg fik én året efter at jeg blev konfirmeret, der var rigtig nok noget at sige tak for.
Jo, fremskridt var på vej. Jeg tror nok, at vi der blev taget med i kirke i Ansager, - ”som barn med det solrige øje” - stadig synes at vi hører til der, - også.


Dog, hvor blev alt godt med sådan en god og smuk og tidssvarende kirke i Skovlund. Lærer Kristensen sagde ved tid, da den skulle tages i brug, at nu syntes han da, at vi her skulle være så moderne, at sætte os familievis i kirken, og ikke som vi gjorde i Ansager, med mænd og kvinder i hver sin side. Hvor blev der gjort meget trofast, godt og uegennyttigt arbejde før vi nåede så vidt. For os var det en god stund at vi fik vor egen kirke”.
(Beretninger vindes som lydfil, med Karen Kristensen, på Skovlund Sognearliv).

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.