Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Brødbagning

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, February 24 2007 12:44:24

Ansager Sogn (2616) Øster Horne herred, optegnet d. 13-07-1974 af Knud Jensen, Padborg. Optegnelse efter gårdmandsenke Mathilde Nielsen, f. Thomsen d. 06-02-1894 i Hejbøl, Ølgod sogn, boende på alderdomshjemmet i Skovlund, Ansager sogn.

Bagning

Meddelerens (Mathilde Nielsen) barndomshjem var et husmandssted med 3 køer i Hejbøl, Ølgod sogn. De var ret fattige, og der var 10 børn, derfor måtte meddeleren ud at tjene allerede da hun var 8 år gammel. Hun passede da køer på heden om sommeren.

Moderen bagte brød i den store ovn. Deres "ovnhus" lå "op i æ haw" - (oppe i haven). De "dejnet inn" (lavede dejen til rette inde i huset) og bar brødene ud til ovnen i ovnhuset. Meddeleren mener, at moderen lavede et fingerén (mærke) midt i surdejen. I øvrigt husker hun meget lidt om bagningen hjemme. Hun kom som nævnt tidligt ud at tjene.

Fra 1911 til 1914 tjente hun hos Gårdmand Jens "Waj" (Vad) i Ålling, Ansager sogn. Han var fra Skovlund hede, men hans kone, "Stinne" (Kirstine) var født der på gården. Meddeleren var i alt 3½ år hos disse folk, indtil hun blev gift i 1914. mens hun var der, bagte de rugbrød i den store ovn, og hun var altid med til at lave brødene. Det var hende, der forestod det meste af dette arbejde.

De brugte deres egen rug, og den malede de selv på deres egen kværn, som blev trukket ved en mølle, der var anbragt på taget af en af gårdens bygninger.

Forberedelserne til bagningen blev truffet dagen før selve bagedagen. Det skete "sinn" efter at de havde malket køerne om aftenen. Dejen blev lagt i "æ dæjntråw) (æltetruget). Noget rugmel blev hældt i truget, der blev lavet en fordybning i melet, og deri blev der hældt lunkent vand. Samtidig blev "æ su´r dæj" smuldret ned i vandet og æltet med. Æltningen foregik med hænderne. Under æltningen havde Meddeleren dejen i den ene ende af dejtruget og mel i den anden ende. Hun kunne på den måde ælte mere mel i, efterhånden som hun fik behov for det.

Når dejen var færdigæltet, blev den dækket med "æ møllpu´s" (mølleposen, det vil egentlig sige den pose, melet blev bragt hjem i, fra møllen), og som var en sæk af fint sækkelærred. Oven på den blev lagt et uldent stykke tøj. Der blev ikke slået kors i dejen. Dejen stod så " o løwtes" (og hævede) natten over. Næste morgen æltede Meddeleren mere mel i dejen, hvis det var nødvendigt, og så slog hun brødene op, og det skulle ske inden morgenmalkningen. Med en kniv delte hun dejen i stykker, der hver for sig var passende store til ét brød på 8-9-pund. Først blev stykkerne trillet i en kugle og derefter rullet aflange. De færdigformede rugbrød blev ikke prikket eller snittet, men de blev "wædet" med surmælk eller kærnemælk, der blev smurt på med hånden. Brødene stod derefter og passede sig selv i 2-3 timer. Den sidste dej, der var i dejtruget blev brugt til "æ su´r dæj. Der blev æltet lidt salt i dejen, som derpå blev rullet i en kugle og trykket lidt flad.

Så trykkede Meddeleren med håndkanten på højre hånd to riller over kryds, så det dannede et kors. Hun dryssede derpå salt i dette kors og kun dér. Surdejen blev opbevaret i en flad lertøjsskål og stod i ca. 1 måned til næste bagning. Den kunne godt være skorpet og muggen, når den skulle bruges, men det yderste lag blev skrællet af, og så var surdejen god nok. Blog Image

Det var altså Meddeleren, der lavede korset i dejen og dryssede salt på. Hun mener, at hun første gang gjorde det efter konens (Kirstines) anvisning. Der blev ikke fremsagt besværgende ord i forbindelse med korsslagningen.

Bageovnen havde de i " æ brøg´ers" (bryggerset), ved siden af køkkenet. Det var en stor hvælvet ovn. Dagen i forvejen havde Meddeleren sat en "stu´w" (stuge) af tørv i ovnen. Den blev antændt ved hjælp af halm. Det var gårdmanden der fyrede. Somme tider kastede han noget kvas i ovnen for at give kraftig varme. Han fyrede til "æ swåt mand wår aw". ( til den sorte mand var borte) - til ovnen var lys, hvid indvendig af varme. Blog Image

Når bålet var brændt ned, blev aske og gløder skarbt ud med "ærå´g" (ovnragen), der vistnok var helt af træ - den var forbrændt, siger meddeleren. Så blev ovnbunden hurtigt svabret med en våd sæk, der var viklet om ovnragen. Derpå blev ovnlugen, som var af jern, lukket for, så varmen kunne sætte sig. Meddeleren mener, at der blev foretaget en prøve for at finde ud af om ovnen havde den rigtige varme, inden brødene blev sat ind, men hun husker ikke sikkert, hvad denne bestod i.

Manden satte derefter brødene i ovnen ved hjælp af "æ skøssel", der var helt af træ, med en aflang brødplade. Der blev drysset lidt mel på skydselen for at brødene lettere kunne slippe. Der var ingen tællelys eller anden form for belysning i brødene. Brødene bagte i ca. 3 timer.

Når rugbrødene havde været i ovnen "en tur" - vistnok omkr. 1 time - blev sigtebrødene sat ind. Dejen til disse brød blev lagt om morgenen og var omtrent lige dele rugsigtemel og hvedemel. Sigtemelet "si´el" (sigtede) de selv i en "si´el" (hårsigte, ordet har her stød). Meddeleren har også hørt ordet "tems" anvendt om sigtning af rugmel.

Sigtebrødsdejen blev æltet i mælk og hævet med pressegær. Sigtebrødene bagte i ca. 1 time. Disse blev først taget ud af ovnen, og kort efter blev rugbrødene taget ud. Brødene blev børstet af under bunden og blev derefter opbevaret i "æ bå´gstå ´w" bagestuen, hvor også dejtruget og andre bageredskaber havde deres plads.

De bagte ca. 20 rugbrød og 10 sigtebrød hver gang, ca. én gang om måneden. Der var 13 personer i husstanden hver dag, manden , konen, 5 børn, 3 karle, 2 piger og den gamle aftægtskone. De fik en god og rigelig kost.

Rugbrød kaldtes "brø", sigtebrød "kå ´g", skorpen "æ renn" og endeskiven "æ æ ´n. På bagedagen blev der bagt en "ovnkå ´g", som de fik til "onden" (middagsmad) med saftsovs til. Den blev bagt i en "skofplå ´d" (skuffeplade). Den var af hvedemel, smør og sukker.

Som regel blev der bagt ca. 10 "stu ´r kringler" (store kringler). Disse brød var af størrelse som en voksen hånd og var af samme slags dej som sigtebrød. De havde almindelig kringleform og bagte, så vidt meddeleren husker, på plader i den store ovn. Rugbrød og sigtebrød bagte jo på den bare ovnbund. Kringlerne blev flækket vandret og smurt med smør, og de fik også sirup på. De fik kringlerne til "meldmad" klokken fem-seks om eftermiddagen. De fik ingen eftermiddagskaffe på den gård. Til jul blev der bagt en del småkager, disse blev bagt i komfurovnen. Endvidere blev der lavet "pewernødder" til jul, men disse blev bagt i den store ovn - på plader. Pebernødderne var af hvedemel og blev rullet i stænger, hvoraf de enkelte små kager blev snittet. Disse var derfor runde af form.

Fra sit barndomshjem husker hun, at de gættede om pebernødder i julen. Et barn tog en pebernød i hånden, gemte den bag en af fingrene, strakte den lukkede næve frem med fingrene opad - altså med omvendt næve - og sagde: "Mi gris rænner i æ skov, wa træ leg ´er ´en unner" (Min gris render i skoven, hvilket træ ligger den under). Det gjaldt da om for det andet barn at pege netop på den finger, hvorunder pebernødden lå skjult. Gjorde han det, var pebernødden hans, men pegede han på den forkerte, måtte han aflevere én af sine egne. De gættede også "æffen eller uæffen", og da gjaldt det om at gætte, hvorvidt antallet var lige eller ulige. Gættede man forkert, måtte man aflevere ligeså mange, som der viste sig at være i hånden.

Meddeleren har selv som gift kone bagt rugbrød. Hun bagte dog disse i komfurovnen. Den første surdej fik hun hos bageren i Skovlund stationsby. Hun behandlede surdejen på samme måde som hos Jens Vad. Således lavede hun også selv kors med håndkanten og dryssede salt i korset. Hun og hendes mand drev dengang en gård i Ålling ved Skovlund, Ansager sogn.

Da jeg kom til Mathilde Nielsen, spurgte jeg hende først, om hun havde været med til at bage i den store ovn, og da hun bekræftede dette, spurgte jeg hende om formen på surdejen og endelig om, hvorvidt hun havde lavet mærker i denne. Hun erklærede da, at der blev lavet et kors i surdejen og antydede med en bevægelse med pegefingeren korsets form. Jeg fik da det indtryk, at hun havde lavet korset ved at ridse to streger over kryds med enden af pegefingeren, men det viste sig, at det ikke havde været tilfældet. Jeg hentede nemlig min modelsurdej i bilen og viste hende den. Det var en ret gammel model. Der var brugt flere gange, og som derfor var blød og noget sammensunken, men den var anvendelig som grundlag for korsmærkning. Jeg bad hende om at lave mærket i denne model og undlod at nævne noget om hendes førnævnte fingerbevægelser. Hun lave da korset med håndkanten, som hun trykkede - ikke trak! Korset blev ikke trykket særligt dybt. Derefter fik jeg hende til at drysse salt i korsfordybningen, idet jeg samtidig bad hende gøre det nøjagtigt, som hun selv i sin tid havde gjort. Hun brugt ikke ret meget salt. Jeg fotograferede korsmærkningen, først uden salt og derefter med salt samt anbringelesmåden. Samtalen med meddeleren var lidt forhastet, da hun skulle til middag kl.12.00, og pigens tilbud om at bringe hendes mad ind på værelset afslog hun og insisterede på at spise sammen med de andre. Hun er en absolut nøgtern og objektiv kvinde.

Hun var tydeligvis noget mistænksom overfor mig, og jeg måtte love hende, at jeg ikke ville skrive om hende i aviserne. Da jeg fotograferede korsmærkningen, måtte jeg love hende, at jeg kun fotograferede hendes hånd.

Knud Jensen

Johanne Kirstine Mathilde Nielsen f. Thomsen født d. 6-02-1894 Hejbøl, Ølgod sogn gift med: Jørgen Johan Nielsen født d. 28-10-1891 i Mariager. Mors Far hed Klemmen Thomsen.

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post2