Skovlund Historier

Skovlund Historier

Skovlund Sognearkiv

Lokalhistorie fra Skovlund og omegn.

Uddeler Niels Christensen

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, February 24 2007 18:50:29

Niels Christensen f. 07. 04. 1882 i Aal, Oksbøl Marie Christensen f. 24.03. 1880 i Øster Aalling v/ Randers

Niels Christensen blev udnævnt til uddeler i Skovlund Brugsforening i 1906 med butik og bopæl i Hovedgaden 2. Niels Christensen var uddeler indtil 1946, hvor han afløstes af sønnen Ove Christensen.

Marie Christensen var medhjælpende bl.a. med stor husholdning til de mange medhjælpere, som boede og havde logi hos uddeleren. Ved sin afgang fra uddelerjobbet købte parret Borgergade 12 og flyttede dertil.

Niels Christensen var fåmælt men besad en special lune, som folk skulle forstå..

– En dag kom en landevejsridder i butikken og bad om en flaske sprit.Uddeleren vidste godt, hvad spritten skulle bruges til og gik i kælderen for at fylde flasken med sprit, men hældte en lille slat petroleum oveni og gik op i butikken og gav flasken til vagabonden, der takkende forlod butikken. Kort tid efter kom han rasende tilbage og bebrejdede uddeleren at spritten smagte af petroleum. – Niels Christensen så forundret over brillerne, idet han sagde:-” jammen jæ ku´jo ee´t tænk, te´du sku´ drikk eet´ ”- -En dag kom en kone fra Lærkeholt ind for at købe et par trusser – det var under krigen og kvaliteten kunne nok behøve pral. Konen fornemmede på stoffet og spurgte så:-”er der skidt (kunsstof) i dem”? – hvortil uddeleren – uden at fortrække en mine – lunt svarede: - - ”ee´t i no da”

Da Niels Christensen ( i daglig tale. æ gammel uddeler) gik på pension og flyttede til Borgergade 12, gik han hver dag en tur hen i Brugsen. Det betød, at han skulle passere købmandens butik, hvor et par af Holger købmand´s sønner havde for vane at sidde på trappen. Når N.C. passerede dem hilste de pænt:” go´daw gammel uddeler”

Det blev N.C. for meget og en dag vendte han om og gik ind i købmandsbutikken, hvor han henvendt til Holger købmand sagde: -”Jæ vil ee´t ha,´te di kalder mig æ gammel uddeler” – Det kunne købmanden godt forstå og lovede det skulle høre op.- Næste dag N.C. kom forbi købmandens trappe, rejste hans sønner sig, og idet de bukkede dybt, hilste de:- ” God dag Hr Christensen”. Da det havde stået på et par dage, gik N.C. igen ind til købmanden og sagde: ” di drenge må godt blyw ve mæ o kald mæ æ gammel uddeler”.

Kilde: Handel – håndværk og selvstændig næringsdrift i Skovlund 1900 – 2000. Af Kaj Knudsen, Skovlund.

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post5

Peder Snedker

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, February 24 2007 17:58:37

Blog Image

Jens Peder Nielsen f. nov. 1880 i Vendsyssel og hustru Mette Kirstine Nielsen f. 23.12.1875 i Ådum Hansigne Nielsen f. 27.03.1887 i Kærbæk.

J. Peder Nielsen (daglig kaldet Peder Snedker) kom som udlært snedker til Skovlund i 1898 og arbejdede som svend hos sin bror (tidligere N.Chr. Nielsen. I 1905 købte og indrettede han Borgergade 12 (hjørnet Borgergade og Svinget) med værksted og begyndte snedkerforretning, som han drev til 1913, hvor han købte Hovedgaden 20, og fortsatte som bygningssnedker. J.P.Nielsens 2 hustruer var hjemmegående.

Jens.Peder Nielsen var en solid og skattet håndværker der ikke forsnakkede sig.

Det fortælles at han engang blev anmodet om at kigge på et kommende byggeri på en gård udenfor Skovlund. Manden her var vendelbo og lige så tavs som J.P.N. De mødtes på gårdspladsen og gik rundt om gården uden mange ord. Da de kom tilbage kikkede P.Snedker på manden og sagde så:- "det blywver ee´t næ´m det hæ´r.- Manden tog sig god tid og sagde så:- "hwem hå´´så det sku væ næm"?- hvorpå Peder Snedker tog sin cykel og svarede "jamen så lawe wi ee´t".

Kilde: Handel og Håndværk og selvstændig næringsdrift i Skovlund 1900 - 2000. Af Kaj Knudsen, Skovlund.

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post4

Købmand Holger Nielsen

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, February 24 2007 17:40:35
Købmand Holger Nielsen f. 16. 04. 1917 i Skovlund, hustru: Marie Breum Nielsen f. Ankersen 07. 06. 1919 i Skovlund.

Holger Nielsen lærte købmands faget hos sin fader og overtog i 1947 forretningen Borgergade 2, som han videreførte, indtil den blev overdraget til sønnen Peder i 1986. Holger Nielsen omdannede flere gange butik og forretningskoncept, som tiden krævede det. I 1959 overtog han den vestre ende ( Borgergade 4) af ejendommen, som hidtil havde været drevet som manufakturhandel. Herved blev butiksarealet betydelig øget. Han deltog ivrigt i byens og egnens liv og aktiviteter og sad i adskillige bestyrelser, herunder borgerforening og idrætsforening. Han var medstifter af Skovlund Varmeværk og Skovlund Antenneforening. I flere perioder var han byens repræsentant i Ansager Sogneråd.

Da Holger Nielsen overdrog forretningen til en søn i 1986, købte han Borgergade 8 til beboelse.

I Skovlund levede brugsuddeleren og købmanden side om side med løbende smådrillerier. Første generation begyndte jo begge i 1906 og sønnerne Ove (brugsen) og Holger (købmanden) efterfulgte næsten samtidig i 40-erne.

En dag stod de to udenfor brugsen og snakkede. En vandringsmand fra landevejen henvendte sig til dem – og især til købmanden, som han troede var uddeleren. Den fremmede bad om en skærv til dagen og vejen, og købmanden svarede raskt, at han kunne gå ind i brugsen og hæve en krone ved kassen,- uddeleren kunne kun se til, men hans tid kom en anden gang, fortæller historierne.

Kilde: Handel og håndværk og selvstændig næringsdrift i Skovlund 1900 – 2000. Af Kaj Knudsen, Skovlund.

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post3

Brødbagning

LokalhistorierPosted by Niels Winther Saturday, February 24 2007 12:44:24

Ansager Sogn (2616) Øster Horne herred, optegnet d. 13-07-1974 af Knud Jensen, Padborg. Optegnelse efter gårdmandsenke Mathilde Nielsen, f. Thomsen d. 06-02-1894 i Hejbøl, Ølgod sogn, boende på alderdomshjemmet i Skovlund, Ansager sogn.

Bagning

Meddelerens (Mathilde Nielsen) barndomshjem var et husmandssted med 3 køer i Hejbøl, Ølgod sogn. De var ret fattige, og der var 10 børn, derfor måtte meddeleren ud at tjene allerede da hun var 8 år gammel. Hun passede da køer på heden om sommeren.

Moderen bagte brød i den store ovn. Deres "ovnhus" lå "op i æ haw" - (oppe i haven). De "dejnet inn" (lavede dejen til rette inde i huset) og bar brødene ud til ovnen i ovnhuset. Meddeleren mener, at moderen lavede et fingerén (mærke) midt i surdejen. I øvrigt husker hun meget lidt om bagningen hjemme. Hun kom som nævnt tidligt ud at tjene.

Fra 1911 til 1914 tjente hun hos Gårdmand Jens "Waj" (Vad) i Ålling, Ansager sogn. Han var fra Skovlund hede, men hans kone, "Stinne" (Kirstine) var født der på gården. Meddeleren var i alt 3½ år hos disse folk, indtil hun blev gift i 1914. mens hun var der, bagte de rugbrød i den store ovn, og hun var altid med til at lave brødene. Det var hende, der forestod det meste af dette arbejde.

De brugte deres egen rug, og den malede de selv på deres egen kværn, som blev trukket ved en mølle, der var anbragt på taget af en af gårdens bygninger.

Forberedelserne til bagningen blev truffet dagen før selve bagedagen. Det skete "sinn" efter at de havde malket køerne om aftenen. Dejen blev lagt i "æ dæjntråw) (æltetruget). Noget rugmel blev hældt i truget, der blev lavet en fordybning i melet, og deri blev der hældt lunkent vand. Samtidig blev "æ su´r dæj" smuldret ned i vandet og æltet med. Æltningen foregik med hænderne. Under æltningen havde Meddeleren dejen i den ene ende af dejtruget og mel i den anden ende. Hun kunne på den måde ælte mere mel i, efterhånden som hun fik behov for det.

Når dejen var færdigæltet, blev den dækket med "æ møllpu´s" (mølleposen, det vil egentlig sige den pose, melet blev bragt hjem i, fra møllen), og som var en sæk af fint sækkelærred. Oven på den blev lagt et uldent stykke tøj. Der blev ikke slået kors i dejen. Dejen stod så " o løwtes" (og hævede) natten over. Næste morgen æltede Meddeleren mere mel i dejen, hvis det var nødvendigt, og så slog hun brødene op, og det skulle ske inden morgenmalkningen. Med en kniv delte hun dejen i stykker, der hver for sig var passende store til ét brød på 8-9-pund. Først blev stykkerne trillet i en kugle og derefter rullet aflange. De færdigformede rugbrød blev ikke prikket eller snittet, men de blev "wædet" med surmælk eller kærnemælk, der blev smurt på med hånden. Brødene stod derefter og passede sig selv i 2-3 timer. Den sidste dej, der var i dejtruget blev brugt til "æ su´r dæj. Der blev æltet lidt salt i dejen, som derpå blev rullet i en kugle og trykket lidt flad.

Så trykkede Meddeleren med håndkanten på højre hånd to riller over kryds, så det dannede et kors. Hun dryssede derpå salt i dette kors og kun dér. Surdejen blev opbevaret i en flad lertøjsskål og stod i ca. 1 måned til næste bagning. Den kunne godt være skorpet og muggen, når den skulle bruges, men det yderste lag blev skrællet af, og så var surdejen god nok. Blog Image

Det var altså Meddeleren, der lavede korset i dejen og dryssede salt på. Hun mener, at hun første gang gjorde det efter konens (Kirstines) anvisning. Der blev ikke fremsagt besværgende ord i forbindelse med korsslagningen.

Bageovnen havde de i " æ brøg´ers" (bryggerset), ved siden af køkkenet. Det var en stor hvælvet ovn. Dagen i forvejen havde Meddeleren sat en "stu´w" (stuge) af tørv i ovnen. Den blev antændt ved hjælp af halm. Det var gårdmanden der fyrede. Somme tider kastede han noget kvas i ovnen for at give kraftig varme. Han fyrede til "æ swåt mand wår aw". ( til den sorte mand var borte) - til ovnen var lys, hvid indvendig af varme. Blog Image

Når bålet var brændt ned, blev aske og gløder skarbt ud med "ærå´g" (ovnragen), der vistnok var helt af træ - den var forbrændt, siger meddeleren. Så blev ovnbunden hurtigt svabret med en våd sæk, der var viklet om ovnragen. Derpå blev ovnlugen, som var af jern, lukket for, så varmen kunne sætte sig. Meddeleren mener, at der blev foretaget en prøve for at finde ud af om ovnen havde den rigtige varme, inden brødene blev sat ind, men hun husker ikke sikkert, hvad denne bestod i.

Manden satte derefter brødene i ovnen ved hjælp af "æ skøssel", der var helt af træ, med en aflang brødplade. Der blev drysset lidt mel på skydselen for at brødene lettere kunne slippe. Der var ingen tællelys eller anden form for belysning i brødene. Brødene bagte i ca. 3 timer.

Når rugbrødene havde været i ovnen "en tur" - vistnok omkr. 1 time - blev sigtebrødene sat ind. Dejen til disse brød blev lagt om morgenen og var omtrent lige dele rugsigtemel og hvedemel. Sigtemelet "si´el" (sigtede) de selv i en "si´el" (hårsigte, ordet har her stød). Meddeleren har også hørt ordet "tems" anvendt om sigtning af rugmel.

Sigtebrødsdejen blev æltet i mælk og hævet med pressegær. Sigtebrødene bagte i ca. 1 time. Disse blev først taget ud af ovnen, og kort efter blev rugbrødene taget ud. Brødene blev børstet af under bunden og blev derefter opbevaret i "æ bå´gstå ´w" bagestuen, hvor også dejtruget og andre bageredskaber havde deres plads.

De bagte ca. 20 rugbrød og 10 sigtebrød hver gang, ca. én gang om måneden. Der var 13 personer i husstanden hver dag, manden , konen, 5 børn, 3 karle, 2 piger og den gamle aftægtskone. De fik en god og rigelig kost.

Rugbrød kaldtes "brø", sigtebrød "kå ´g", skorpen "æ renn" og endeskiven "æ æ ´n. På bagedagen blev der bagt en "ovnkå ´g", som de fik til "onden" (middagsmad) med saftsovs til. Den blev bagt i en "skofplå ´d" (skuffeplade). Den var af hvedemel, smør og sukker.

Som regel blev der bagt ca. 10 "stu ´r kringler" (store kringler). Disse brød var af størrelse som en voksen hånd og var af samme slags dej som sigtebrød. De havde almindelig kringleform og bagte, så vidt meddeleren husker, på plader i den store ovn. Rugbrød og sigtebrød bagte jo på den bare ovnbund. Kringlerne blev flækket vandret og smurt med smør, og de fik også sirup på. De fik kringlerne til "meldmad" klokken fem-seks om eftermiddagen. De fik ingen eftermiddagskaffe på den gård. Til jul blev der bagt en del småkager, disse blev bagt i komfurovnen. Endvidere blev der lavet "pewernødder" til jul, men disse blev bagt i den store ovn - på plader. Pebernødderne var af hvedemel og blev rullet i stænger, hvoraf de enkelte små kager blev snittet. Disse var derfor runde af form.

Fra sit barndomshjem husker hun, at de gættede om pebernødder i julen. Et barn tog en pebernød i hånden, gemte den bag en af fingrene, strakte den lukkede næve frem med fingrene opad - altså med omvendt næve - og sagde: "Mi gris rænner i æ skov, wa træ leg ´er ´en unner" (Min gris render i skoven, hvilket træ ligger den under). Det gjaldt da om for det andet barn at pege netop på den finger, hvorunder pebernødden lå skjult. Gjorde han det, var pebernødden hans, men pegede han på den forkerte, måtte han aflevere én af sine egne. De gættede også "æffen eller uæffen", og da gjaldt det om at gætte, hvorvidt antallet var lige eller ulige. Gættede man forkert, måtte man aflevere ligeså mange, som der viste sig at være i hånden.

Meddeleren har selv som gift kone bagt rugbrød. Hun bagte dog disse i komfurovnen. Den første surdej fik hun hos bageren i Skovlund stationsby. Hun behandlede surdejen på samme måde som hos Jens Vad. Således lavede hun også selv kors med håndkanten og dryssede salt i korset. Hun og hendes mand drev dengang en gård i Ålling ved Skovlund, Ansager sogn.

Da jeg kom til Mathilde Nielsen, spurgte jeg hende først, om hun havde været med til at bage i den store ovn, og da hun bekræftede dette, spurgte jeg hende om formen på surdejen og endelig om, hvorvidt hun havde lavet mærker i denne. Hun erklærede da, at der blev lavet et kors i surdejen og antydede med en bevægelse med pegefingeren korsets form. Jeg fik da det indtryk, at hun havde lavet korset ved at ridse to streger over kryds med enden af pegefingeren, men det viste sig, at det ikke havde været tilfældet. Jeg hentede nemlig min modelsurdej i bilen og viste hende den. Det var en ret gammel model. Der var brugt flere gange, og som derfor var blød og noget sammensunken, men den var anvendelig som grundlag for korsmærkning. Jeg bad hende om at lave mærket i denne model og undlod at nævne noget om hendes førnævnte fingerbevægelser. Hun lave da korset med håndkanten, som hun trykkede - ikke trak! Korset blev ikke trykket særligt dybt. Derefter fik jeg hende til at drysse salt i korsfordybningen, idet jeg samtidig bad hende gøre det nøjagtigt, som hun selv i sin tid havde gjort. Hun brugt ikke ret meget salt. Jeg fotograferede korsmærkningen, først uden salt og derefter med salt samt anbringelesmåden. Samtalen med meddeleren var lidt forhastet, da hun skulle til middag kl.12.00, og pigens tilbud om at bringe hendes mad ind på værelset afslog hun og insisterede på at spise sammen med de andre. Hun er en absolut nøgtern og objektiv kvinde.

Hun var tydeligvis noget mistænksom overfor mig, og jeg måtte love hende, at jeg ikke ville skrive om hende i aviserne. Da jeg fotograferede korsmærkningen, måtte jeg love hende, at jeg kun fotograferede hendes hånd.

Knud Jensen

Johanne Kirstine Mathilde Nielsen f. Thomsen født d. 6-02-1894 Hejbøl, Ølgod sogn gift med: Jørgen Johan Nielsen født d. 28-10-1891 i Mariager. Mors Far hed Klemmen Thomsen.

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post2

Møllebrand

LokalhistorierPosted by Niels Thursday, February 22 2007 12:37:24

Møllebrand i Skovlund

Blog Image

Midtjysk grynmølle i Skovlund nedbrændt i nat

Brandårsagen menes at være for varm maskine. Mange kostbare møllerimaskiner ødelagt.

Midtjysk grynmølle i Skovlund er lagt i aske efter en voldsom brand, hvorved mange kostbare møllerimaskiner blev totalt ødelagte.

Årsagen til branden er ikke helt klarlagt, men man antager, at det stammer fra en møllerimaskine som er blevet for varm.

Ilden opdagedes kl. ca. 0.30 af mejeribestyrer Henning Poulsen, hvis bolig vender ud mod møllen. Den midterste del af møllen var da indvendig et stort ildhav og med rivende hast forplantede ilden sig i det tørre træværk, så det store kompleks i løbet af få minutter var omspændt af flammer.

Hr. Poulsen fik hurtigt ejeren af møllen, Niels Stjernholm samt naboerne vækket, men allerede da stod det klart, at møllebygningen ikke var til at redde. Man koncentrerede sig derfor om at redde Stjernholms beboelsesejendom.

Falck fra Grindsted kom hurtigt, men da Falck ankom var beboelsesejendommen reddet, takket være en enestående indsats af de lokale brandsvende under dygtig ledelse af brandfogeden, smedemester Agner Nielsen.

Under slukningsarbejdet jog skomagermester Tarp Madsen hovedet igennem en glasrude og fik derved en flænge på den ene kind. Han måtte under behandling hos læge Steffensen, Ansager.

Det var heldigt, at vinden ikke var i sydvest eller vest, idet to ejendomme herved var blevet stærkt truet, nemlig fhv. N.H.Escherichs ejendom samt installatør Carl Andersens ejendom, som begge er beliggende tæt på mølleriet.

UGEBLADET FOR ANSAGER OG OMEGN

Fredag den 15. december 1950

  • Comments(0)//historier.skovlundsognearkiv.dk/#post1
« Previous